Tryghed, tillid og trivsel i dagligdagen
I dette forløb arbejder vi med at gøre håndtering til en positiv oplevelse for både hund og ejer.
Målet er, at din hund skal føle sig tryg, når du rører ved den — uanset om det handler om børstning, negleklip, pelspleje eller et hurtigt tjek af ører og tænder.
Vi tager det stille og roligt, i hundens tempo, og lærer at aflæse og respektere dens signaler. På den måde bygger vi tillid og skaber et samarbejde, der er baseret på frivillighed og tryghed.
🦮 Positiv træning omkring udstyr
Vi træner også, at hunden synes, det er rart at få sit udstyr på — sele, line, halsbånd eller dækken.
Når hunden oplever, at disse situationer er behagelige og forudsigelige, bliver hverdagens rutiner meget lettere for både jer og hunden
🔊 Lydtræning med fokus på nytårslyde
Sideløbende arbejder vi med lydtræning.
Forløbet strækker sig over to dele:
Her tilpasser vi træningen til årstiden og arbejder især med nytårslyde og fyrværkeri.
Senere introducerer vi også lys og lysglimt, så hunden lærer at bevare roen – både ved lyd og visuelle indtryk.
🏠 Trygge rammer og sjove øvelser
Træningen foregår indendørs i rolige omgivelser.
Undervejs laver vi også små, sjove øvelser, som indirekte støtter håndteringstræningen. De er udvalgt til at styrke samarbejdet, tilliden og kommunikationen mellem dig og din hund – alt sammen med fokus på glæde og tryghed.